Søg
 
Du er her:
ForsidepilFagligt netværk
Normal Større Størst  Tilføj til Mine sider

Fagligt netværk

Servicestyrelsen har etableret et landsdækkende tværsektorielt netværk af relevante fagpersoner, der har viden om udviklingshæmmede og misbrugsproblemer. Formålet med netværket er at kvalificere den forebyggende- og behandlende indsats for udviklingshæmmede borgere med et misbrugsproblem. Netværket skal være med til at fastholde fokus samt medvirke til at vedligeholde og udvikle ny viden om udviklingshæmmede og misbrug.

Netværket er sammensat af 15-20 medarbejdere inden for det misbrugsfaglige - og socialfaglige felt, med minimum en fra hvert regionsområde. Netværket mødes 2 gange årligt. Handicapenheden i Servicestyrelsen fungerer som netværkssekretariat.

Gennem netværket skabes rammer for erfaringsudveksling og dialog mellem det misbrugsfaglige- og socialfaglige system, således at pædagoger, der arbejder med mennesker med udviklingshæmning, og behandlere inden for misbrugsområdet, opnår en større viden om det arbejdsfelt, som de ikke er en del af til daglig. Deltagere vil opnå viden om udviklingshæmning, misbrug, samarbejdsformer, behandlingsmetoder og eksisterende tilbud i de enkelte regioner. Deltagerne har indflydelse på hvilke temaer der tages op på de enkelte netværksmøder.

Forventningerne til deltagerne i netværket er, at de har tid til at deltage på de årlige netværksmøder og har ledelsesmæssig opbakning fra deres arbejdsplads. Desuden skal deltagerne have lyst til at dele deres viden med andre fagfolk i deres hverdag fx kollegaer.

Hvis du er interesseret i at være en del af netværket, eller har du en god idé, som netværksdeltagerne kan drage nytte af, så kontakt:

Fuldmægtig Mia Schneider eller konsulent Stine Grønbæk Jensen

Telefon: 57 67 46 46